Jeg er faktisk syg!

Systemet kan være positivt.

Havde en super samtale med min nye sagsbehandler efter at min kontrakt ikke blev forlænget, altså med andre ord – fyret!

Jeg var skide nervøs for denne samtale, så jeg tog min mand med. Jeg bryder mig slet ikke om at overlade min skæbne til en anden. Men når man er i systemet – så har man ikke altid meget at skulle have sagt.

Paraderne var oppe – og jeg var klar til kamp. Men hold nu op. Hun var fantastisk. Da jeg havde smidt boksehandskerne og sagt undskyld for de første ti minutter, startede samtalen forfra.

Jeg fik tre måneders frihed uden at skulle tænke på andet end mig selv. Jeg skulle prøve at gøre noget godt for mig selv. Forhåbentlig nyde den danske sommer – ingen stress og jag fra dem.

Jeg kunne have kysset hende på panden – men nøjedes dog med at spørge om jeg måtte give hende et kram da samtalen var slut.

Så måske er det ikke så slemt at være på ledighedsydelse alligevel. Ihvertfald ikke på nuværende tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *