Jeg er faktisk syg!

Nu med depression, igen!

Så måtte jeg til sidst bukke under for endnu en depression. Var ved min læge og brød helt sammen, det kom bare SÅ uventet.

Jeg græd, rigtig meget.

Det er simpelthen bare så træls for at sige det på jysk! Jeg kæmper hver dag. Når jeg skal på arbejde i bare tre timer, venter der tre timers hvile derhjemme bagefter. Og jeg er stadig uoplagt til når manden kommer hjem.

Jeg har ondt i hele kroppen.

Han vil gerne at vi ser en film sammen, men det kan jeg altså ikke lige pt. Jeg kan ikke koncentrerer mig så længe af gangen. Så vi tager to afsnit af Friends, også hopper jeg i sengen.

Jeg spiller på mobilen.

På mine hviledage, ja så hviler jeg og prøver at tage kampen op med det huslige. Der sker sgu ikke så meget, men lidt også sin ret.

Jeg er bare så træt.

Jeg prøver at sige til mig selv: HØR nu her Britt – du må acceptere at din krop har ondt, der er ikke nogen der kan gøre noget ved det.

Kom nu ind i kampen!

Men det gør ondt i alle mine led og muskler. Jeg kæmper. Prøver at nyde de små ting, ikke kun se hunde-lorten, som en af mine psykologer engang sagde til mig. Men der er altså mange hunde-lorte når jeg har de dårlige dage.

Du kan ikke se det på mig.

Jeg venter, melder mig syg på mit arbejde. Det er virkelig hårdt at ringe og sige: chef, jeg er syg idag – jeg har det ikke så godt. For jeg har altså en samvittighed, og den overvinder mig rigtig mange gange, hvor jeg skulle have meldt mig syg.

Men jeg har kun ET liv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *