Jeg er faktisk syg!

En hård uge.

Min krop har virkelig lidt i denne uge. Jeg har ondt i mine fødder, hofter, albuer, skulder og mine ben føles som tunge træstolper. Om aftenen når jeg kommer i seng, bobler mine ben som var det bobbelwrap hvor boblerne springes blandet med en ekstrem uro – som var det vokseværk.

Næsten ulideligt og er på grænsen til bare at skrige. Jeg føler min krop er blevet kørt over af en lastbil, mindst tre gange. Når jeg skal forklare mine symptomer plejer jeg at sige at det føles som har jeg en ekstrem influenza, hvor din krop er sløv og du er øm over alt.

Og netop på grund af disse symptomer bliver jeg så utrolig træt. Og små ting i hverdagen bliver uoverskuelige. Det kan være alt fra at børste ens tænder til at være den perfekte housewife. Men ved du hvad – det orker jeg simpelthen ikke. Også skal man oven i alt det også passe sit arbejde på sølle 9 timer. Det er bare SÅ hårdt.

Jeg elsker mit arbejde, tro mig. Og netop derfor har jeg flere gange taget afsted selvom jeg skulle være blevet hjemme. Jeg får bare så dårlig samvittighed hvis jeg melder mig syg på mit arbejde. Men det burde ikke være sådan. For jeg er jo netop flex jobber af en årsag.

I denne uge har jeg næsten kun kunne set hundelorten, ikke nydt alle de andre gode ting i min hverdag. For jeg orker det ikke. Jeg prøver virkelig at nyde selv de små ting i hverdagen, være taknemmelig. Men for fanden det er hårdt med alle de smerter. Nogen gange siger jeg også til mig selv: STOP så Britt, der er sku dem der har det værre end dig! Og det er da helt korrekt, men faktum er, det er jeg skide lige glad med på nuværende tidspunkt.

Jeg kæmper hver dag. Min sygdom er usynlig, men tro mig jeg kan mærke den, HVER evig eneste dag. Den vil ikke lade mig være i fred. Smerten får mig til at trække mig tilbage, også for min elskede mand. Og det er sku hårdt. Jeg bliver skidt til pas hvis jeg skal være sammen med fremmede, store grupper, folk jeg ikke kender. Jeg bliver meget stille. Jeg bliver angst. Jeg bliver træt. Jeg er bare SÅ træt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *